Right2recovery

Right2recovery

 

 

 

 

 

 

Hej, jeg hedder Rikke, jeg er tidligere madmisbruger. - Faktisk så aner jeg ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er på 10 år blevet 80 kg mindre – fra 2002-2012. Jeg har altid følt mig som et uønsket barn, det gør jeg stadig. Nogen vil kalde mig mønsterbryder andre møgirriterende. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at dette er historien set med mine øjne, min virkelighedsopfattelse og følt med mit hjerte. Så intet er personligt rettet mod nogen eller noget.

 

Sådan lyder starten på mit afsnit i bogen 'Right2recovery', der i første omgang er udgivet på amerikansk.

 

Det hele startede med at Steen Højlund Rasmussen tog kontakt til mig. Han havde googlet 'overvægt' og der kom jeg frem med flere artikler om min vægtreduktion.

 

"Vil du være med til at skrive en bog om misbrug"?, spurgte han.

 

Et spørgsmål, jeg lige måtte tænke over, selvom jeg var gået igang med min egen bog. Steens projekt og bogens formål synes jeg godt om og derfor sagde jeg ja til at blive gæsteforfatter til afsnittet om madmisbrug.

 

Det lyder måske for nogen ligetil, det var det overhovedet ikke for det første har jeg ikke prøvet at skrive på den måde før og for det andet skulle jeg igennem mit liv en gang til. Så mange 'lukkede døre' skulle åbnes igen, gennemtænkes, skrives og lukkes igen. Det var hårdt - MEGA hårdt!

 

Jeg er stolt over at være nået så langt, at jeg kan erkende at det var et misbrug og at jeg idag har accepteret min fortid. Den kan ikke gøres om, og jeg er blevet rig på erfaringer. Erfaringer som jeg gerne inspirere med.

 

Jeg vil aktivt vil være med til at nedbryde tabu omkring psykiske sygdomme bl.a. misbrug. Det gør jeg bl.a. gennem kurser i Psykisk førstehjælp og nu gennem udgivelsen af denne bog, hvor jeg ærligt beskriver, hvordan det var at være afhængig af mad.

 

ALLE HAR RET TIL ET GODT LIV!

 

Det sidste punktum er nu sat og bogen kan købes i alle Amazons butikker - du kan følge dette link Right2recovery.

 

Har du interesse i at høre endnu mere om mit madmisbrug kan du booke et foredrag ved at kontakte mig på rikke@rikkestruve.dk eller 40263442.

 

Tilbage til 'Om mig'

 

Tilbage til 'Kom videre'

 

 

Opdateret den 20. juni 2017 - Copyright © All Rights Reserved